Praktfugl & Pedersen-Segunda er et yderst velrenommeret enmandstrendspottervirksomhed med speciale i mellemmenneskelige relationer.

Praktfuglen betragter livet efter skilsmissen og alt det, der følger med, når man kaster sig ud i frit fald som single i en alder af, lad os bare sige 30+, med alt det der følger med. Det er bare ikke det samme at tage på date, når kroppen ikke er 23 år længere og man ikke kan drikke så meget som en latte med en nobel herre uden at involvere mindst en barnepige eller nogle legeaftaler for ungerne. For slet ikke at tale om, hvor svært det er at finde en mand på sin egen alder, der hverken har mavekuffert eller stærkt vigende hårgrænse, men ligner George Clooney og alligevel føler sig sært tiltrukket af halvfede kællinger med et begyndende alkoholmisbrug og et ansigt som Linse Kesslers. Det er hårdt slid og op af bakke… With a twist! 🙂