Jeg søger en opfinder slash samarbejdspartner, der kan hjælpe mig med at føre mit nyeste projekt ”Så Patten Passer” ud i livet!

Jeg har tænkt mig (godt hjulpet af din ekspertise) at opfinde en bæredygtig bh!

Og nej! Her handler det ikke om, at den skal være fremstillet af håndkartet nældedug med stivere af økobambus.

Tværtimod! Den skal være bæredygtig som ind i helvede, fordi den skal kunne holde på to tonsetunge patter uden at lave røde skarvemærker i skuldrene og uden at der kommer flæskelommer på ryggen. Og den skal revolutionere livet for den travle, slaskede, let overvægtige og motionsfobiske kvinde!

Brysterne skal, med hjælp fra denne vidunderlige guds gave til kvinden i den problematiske alder, stå som spændstige torpedoer ud fra kvindens på-den-anden-side-af-ungdommelige krop – og det uden at bh’en (eller brysterne for den sags skyld) ligner en middelalderringbrynje.

Måske skal den være usynlig!!

Måske skal det ligefrem være en usynlig heldragt, der, udover at skabe illusionen af perfekte ungpigebryster, også kan stramme dér lige omkring maven, hvor det buler så ærgerligt, især når man sætter sig ned. Og så kan den i al sin usynlighed også skjule den uomtvistelige cellulite på lårene og de andre tilsvarende gener, som vi kvinder kalder aldersrelaterede, men i virkeligheden bare er et udtryk for, at vi har nogle ubearbejdede kontrol-issues og derfor ikke kan lade være med at kaste i kæften, hver gang vi præsenteres for fødevarer med et kalorieindhold over anbefalet dagsdosis.

Det er fint, hvis den er økologisk, organisk og endog spiselig, men det er ikke udslagsgivende.

Ring til mig, hvis du er en energisk opfindertype med designerbaggrund og forstand på usynlige materialer. Symaskinekørekort er et krav!

Den store forskel på kvinder og mænd kommer for alvor til udtryk, når de skilles…

Skilsmissen, selvvalgt eller ej, kaster i langt de fleste tilfælde kvinden ud i noget selvrefleksionshejs.
Hun begynder at gå i psykoterapi eller til healing, eller skifter navn til noget med uendelig mange vokaler efter et besøg hos numerologen, eller kaster sig ud i noget tantrahalløj med Joan Ørting, hvorfra enhver ved der ikke er nogen vej tilbage.
Og så detox’er hun i en grad, der får Madonna og Ole Henriksen til at ligne Mc Donald’s-gæster med BED (binge eating disorder).

Mænd derimod køber et årskort til et fitnesscenter og gir den gas med håndvægtene, begynder at gå i solarium (eller smører sig ind i den selvbruner, ekskonen har ladet stå ved fraflytningen pga. en meget uheldig orangegul nuance med glimmereffekt – en effekt han selvfølgelig ikke opdager, før det er for sent og han har fået samme farve som Sidney Lee, nu med mere glans!).
Derefter skifter han tøjstil til noget mere “loose”, drikker sig ballalajka og går i byen, hvor han kaster sig over et eller andet med en puls, som han flytter sammen med og frier til så snart tømmermændene har lagt sig.

Dette kaster ekskonen ud i mere selvrefleksion og navlebeskuen, hvilket giver sig udslag i mere terapi, mere healing, en ny appointment hos numerologen eller – Gud forbyde det – flere tantriske udfordringer!
Og så dropper hun detox-kuren og tager 20 kilo på og skyder skylden på sin eksmand. En skruen uden ende!

Man kan ikke sige, at den ene copingstrategi er bedre end den anden. I begge tilfælde kommer man ud på den anden side!
Kvinden overvægtig og bitter, men med masser af nyfunden selvindsigt og et mærkeligt navn, som ingen kan udtale endsige stave til – og fast besluttet på aldrig at begå den samme fejl en gang til.
Manden skinnede orange med et dyrt men ubrugt fitnesscentermedlemsskab, men med en ny kærlig kone – og determineret i gang med at begå den samme fejl igen og igen!