Trøstesex

Sig nej til trøstesex

 

Det kan unægtelig være svært at sige nej til de mange fristende tilbud om trøstesex, man uden tvivl bliver bombarderet med, hvis man er et nogenlunde præsentabelt nyskilt forstadsfruentimmer med en eller anden udefinerbar skrøbelighed over sin udstråling.  

Udviser man som nyskilt kvinde derimod en vis handlekraft og en smule råstyrke, som kunne give trøstesexudbyderen en fejlagtig fornemmelse af, at man er såkaldt ”high maintenance”, så kan man godt glemme det. Der er ingen, der gider knalde med dig, hvis du er typen, der stiller krav! Forget it! (Og skulle man få tilbuddet, skal man selvfølgelig ukritisk slå til med det samme, for man ved ikke, hvornår man får chancen for at få trøstesex igen, om nogensinde!)

Men til de for hvem tilbuddene kommer i en lind strøm,  er det vigtigt at holde sig følgende for øje: Bare fordi, det er svært at sige nej til et fristende tilbud, behøver man ikke slå til! Nej, man skal tænke sig godt og grundigt om! For trøstesex kan vise sig at blive en bekostelig affære, der kan blive dyr i både brækkede lemmer og knuste hjerter…

Godt nok udbydes trøstesex som oftest som en slags godgørende service fra gift mand til fraskilt kvinde, men som så meget andet velgørenhedsarbejde, så mister det sin smukke betydning og uselviske renhed, hvis man ligefrem skilter med det. Derfor vælger de fleste udbydere af trøstesex at holde deres gode gerninger hemmelige for deres nærmeste.

Dette kan i sidste ende vise sig at blive noget værre rod, fordi modtagerens føromtalte udefinerbare skrøbelighed faktisk viser sig at være et dybfølt behov for bekræftelse og en længsel efter true love, ovenpå årelange kampe i kærlighedsløse ægteskaber blottet for fysisk og åndeligt nærvær.

Så igen er vi ude i noget fuldstændig håbløst loose/loose! Praktfuglens råd til nyskilte kvinder er derfor simpelthen at modstå fristelsen, takke nej til de generøse tilbud og bede udbyderne om at sprede deres glæde andetsteds.

1

  • Karina Diers

    Hej

    Sidder her og smiler over dit indlæg og trøstesex. Først tænkte jeg hvorfor er det nu ikke tilladt ? Men så læste jeg hele blokken og ja hvor findes der en del gifte mænd som lige synes de skal “trøste” os med sex for hvordan kan vi da leve uden

    Det kan faktisk godt lade sig gøre at leve uden i en periode og det faktisk ganske fint lige indtil den dag hvor man genoplever at sex er godt. Hmm men the true love lader vente på sig, Hvad gør man så. ?

    Tja hvad med at bruge tiden på lægge fornuften til side og nyde disse af livets glæder uden at tænke børn, hus og fælles økonomi lige med det samme ?

    Det er faktisk rigtig hyggeligt i en periode, men så melder behovet sig også for gensidige interesser ud og de på lagnet og hygge aftener på sofaen og cafeen. Ja så må man jo se sig om efter den rigtige mand til det. Hold da op han er svær at finde.

    Nå men afsted med frisk halm i skoene som man siger i Sønderjylland.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trøstesex