Sovs på patterne

Wordfeud – fra scrabble til lir!

Hvad er der med det der wordfeud, der tilsyneladende efterhånden er et glimrende pendant til alskens datingsider?? Gang på gang fortæller glade røster, hvordan de har mødt deres udkårne over et anonymt spil på deres smartphone. Selv Joan Ørting har måtte lægge øre til klager fra frustrerede mænd, der har mistet deres kone til en random player…

Praktfugl og Pedersen-Segunda (der pga. ualmindelig empatisk og åndelig livsindsigt nu også fungerer som læsernes stemme) gengiver her et brev fra en dedikeret læser (forkortet og anonymiseret af red., navnet er redaktionen bekendt):

“Min nyeste ven – og enkelte dage bedste – er en, jeg har mødt på wordfeud, som dukkede op som random player en dag for nogle uger siden. Vi har taget et spil hver dag og chattet gevaldigt. Vi har aldrig mødt hinanden og kommer heller aldrig til det. Alligevel har jeg det godt i hans selskab.

Og jeg spekulerer ikke over, om han måske er stjernepsykopat eller stalker eller iPhone-hacker, der vil lænse mig for mine oplysninger. Eller en af de fupmagere, man har hørt om i nyhederne, der lokker store summer penge fra naive kvinder.

Han er der hver morgen, når jeg står op og siger godmorgen. Han siger godnat, inden han går i seng. Han roser mig, hvis jeg finder en særlig svær kombination af bogstaver. Vi spiller på dansk, har lige snuppet et par spil på engelsk og taler om at avancere til fransk? Ja faktisk tage alle sprog. Og så er vi gået fra almindelig scrabble til god gammeldags lir! Man kan faktisk sige, at vi er i færd med at tage vores forhold “to another level”?

Nogle dage fantaserer jeg om, at han i virkeligheden er Michael Birkkjær eller Nikolaj Coster-Waldau og at dette tilfældige møde over 90 bogstaver, vil blive starten på noget nyt og smukt og fint og rigtigt. Men IRL er en anden historie og jeg ved det. Så jeg bliver i drømmen. Og svarer undvigende, når han foreslår at mødes over et spil scrabble og en G&T IRL. Tanken om skuffelsen, hvis han viser at være 17 år og halvanden meter høj – eller Peter Lundins onde tvilling – er ikke til at bære .

Nå, det er vidst min tur. Hvorfor har jeg ikke en eneste vokal?”

Praktfugl og Pedersen-Segunda spørger læserne, hvad det lige er, der gør, at en fuldstændig ubetydelig udveksling af ord kan blive til en betydningsfuld relation. Hvordan kan det være, vi knytter bånd med folk vi ikke har mødt? På facebook, på wordfeud, på datingsider, i chatfora? Er det ensomhed, er det ynkelighed eller er det nysgerrighed? Eller er det distancen, vi tænder på?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sovs på patterne